KLINT (2016)

Musikteater om kalk, kridt og meteornedslag.

Af Birgit Løkke og Lene Vestergård.

Spillede i august 2016 i Pyramiden i Boesdal Kalkbrud.

KLINT – logo tegnet af Birgit Løkke

Baggrund

Birgit Løkke og jeg fik Idéen til KLINT da Stevns Klint blev optaget på UNESCO’s liste over verdensarv i juni 2014.

Vi havde længe villet samarbejde, og vi vidste, at vi ville bruge Pyramiden (bygget til opbevaring af jordbrugskalk i 1960’erne).

Vi besluttede, at vi ville omsætte naturvidenskabelig, geologisk viden om klinten til kunstneriske udtryk med Birgit som komponist og musiker og jeg skulle stå for tekst og instruktion.

Materialet

Jeg skrev Teksten til KLINT med geolog Tove Damholt som garant for de videnskabelige facts. Om liv, der har aflejret sig som lag på lag af kridt og kalk og om meteornedslaget for 66 millioner  år siden, der har tegnet den stribe i klinten, der kaldes fiskeleret.

Jeg tog afsæt i Pyramidens kegleform, der minder om en rur, det krebsdyr der sætter sig fast på alt under vandet. Ruren har eksisteret i flere hundrede millioner år og lever endnu. Den gjorde jeg til fortælleren, som jeg selv lagde stemme til.

Lyt til Ruren Intermezzo her:

 

Birgit komponerede til mine tekster. Kompositionen består af fire satser over de geologiske epoker:
– Kridttiden, med kokkolitter (en algeart), som dominerende bidrag til aflejringerne
– Katastrofen, med meteornedslaget der udryddede halvdelen af jordens dyre – og plantearter
– Tertiærtiden, med bryozóer, der vokser i kolonier til kolossale kalklag
– Nedbrydningen, naturkræfterne tager materiale tilbage, og flytter det rundt, for evigt rundt.

Tonaliteten i de enkelte satser blev valgt ud fra de geologiske lags ’egenklang’ i samarbejde med geologer fra GEUS.

KLINT havde elektronisk bearbejdede naturlyde som et gennemgående lag i kompositionen.

Publikum sad placeret i cirkler med ryggen til et tårn med lagenstrimler i midten af Pyramiden. Vi spillede 360 grader rundt om publikum. På hele pyramidens loft fik fire projektorer kalkstrukturer, sneglespor og algetåger til at vokse frem.

Musikteater for kor, solister, slagtøj og lys

Perkussion: Birgit Løkke
Skuespiller og sanger: Lene Vestergård
Kordirigent: Charlotte Muus Mogensen
Solister: Hanne Skov, Uffe Jonas, Josefine Cronholm
16 korsangere
Lysdesigner: Pernille Plantener
Elektronisk musiker: Jesper Siberg (KLINT)
Produktionsleder: Christian Bysted
Praktisk tovholder: Leif Sinius

Links til anmeldelser:

Dagbladet

Folketidende

Facebook

Dokumentarfilmen om KLINT (førsteudgaven)

KLINT (link til let forkortet udgave af forestillingen på You Tube)